Skriftidentifikation

Ved mistanke om forfalskning af håndskrift og/eller underskrift kan grafologen ved hjælp af sammenligningsmateriale foretage analyse med henblik på at fastslå identiteten af den skrivende og afgive erklæring herom.

Indkopiering af underskrifter gennem avanceret copy-paste teknik på originaldokumenter kan i de fleste tilfælde afsløres ved digital mikroskopi, som er en del af den moderne grafologs udrustning.

Original: der ses for kuglepen typiske rosa pigmenter i det blå, men ingen farvespor fra printerdyser.

Forfalskning: der ses for indkopiering typiske gule, grønne og røde spor fra printerdyser.

Grafologen arbejder på så originalt materiale som overhovedet muligt, da en del skriftkendetegn ikke lader sig udlede af kopimateriale.

Grafologisk vurderingsskala

Et menneskes skift kan variere afhængig af fysiske og psykiske forhold, samt af omstændighederne hvorunder skriften udføres, herunder tid og sted, papir, skriveredskaber og underlag.

Forskellige skriftprøver fra samme person udviser derfor kun sjældent fuldstændig identitet, og skulle det forekomme, vil en grafolog være på vagt over for en mulig forfalskning.

I en eftergjort skrift vil rytme, elasticitet være forringet som følge af bevidst kontrol og dermed reduceret spontan skrivehastighed, ligesom formniveauet, der udtrykker det helt personlige præg, vil være mindsket.

En grafologisk vurdering af, om to skrifter hidrører fra samme person, kan være behæftet med usikkerhed, især hvis sammenligningsmaterialet er beskedent. Danske Grafologer benytter derfor følgende, eller tilsvarende sprogbrug fra det tidligere Grafologiske Selskab for at beskrive graden af sikkerhed/usikkerhed i vurderingen:

• (a) : Der er en til sikkerhed grænsende sandsynlighed for, at …………

• (b) : Det er overordentlig sandsynligt, at …………

• (c) : Det er overvejende sandsynligt, at …………

• (d) : Det kan ikke udelukkes, at …………

• (e) : Der er ikke konstateret overensstemmelser/uoverensstemmelser, der indicerer, at …………

(de 3 øverst-stående konklusioner benyttes om identitet, når der er klare og tydelige overensstemmelser i sammenligningsmaterialet, og der ikke er forskelle ud over de, der naturligt forekommer i den normale variationsbredde hos den skrivende. Tilsvarende benyttes de om ikke-identitet, når forskellene i sammenligningsmaterialet er markant større end normalt forekommende variationer)

Lavere grader af sikkerhed i vurderingen af skriftægthed anvendes ofte, når der må tages forbehold af følgende typer:

1. at skriftmaterialet er kvalitativt mangelfuldt, at der fx ikke foreligger originalt materiale, men kun fotokopier eller scanninger.

2. at det ikke er muligt at fremskaffe tilstrækkeligt meget sammenligningsmateriale fra samme periode som den betvivlede skrift.

3. at en betvivlet skrift er så simpel i sin udformning eller har så få karakteristika, at den er let at eftergøre.

4. at skriften evt. kan være påvirket af sygdom, begyndende demens, medicin, alkohol, stoffer m.v. eller situationelt stress.

Sandsynlighedsskalaen kan ikke defineres i procentvise sandsynligheder.

Grafologen kan optræde som syn- og skønsmand i forbindelse med retssager, der omhandler betvivlet håndskriftmateriale.