Hvordan arbejder grafologen?

Denne beskrivelse gælder primært for karakteranalyser. Vedr. forfalskningssager, se under ’skriftinddentifikation’. 

Grafologen ser på skriftens helhed - og går ned i alle detaljerne. Skriftens helhedsmæssige udtryk, eller helhedsvariablerne, er defineretdels i skriftens formniveau, i dens rytme og i skriftens elasticiteteller dens stivhedsgrader. Er skriften f.eks. levende, rytmisk, smidig eller er den stiv, stivnet og urytmisk? Når vi ser på skriftens enkeltvariabler, taler vi om ca. 20 veldefinerede former. Nogle kan måles, f.eks. skriftens størrelse, dens hældningsgrad, snæverhed eller vidde,dens længdeforskel. Andre variabler er defineret som bestemte former, f.eks. vinkler, arkader, guirlander for blot at nævne nogle. Væsentlig er det at samtlige former og bevægelser, placering på papiret, linieafstande, marginer, i-prikkens placering, underskriftens placering - alt bliver grundigt studeret og indført på arbejdsskemaet og dannergrundlaget for de grafologiske analysearbejde

Skriftmateriale

Den grafologiske håndskriftsanalyse forudsætter et repræsentativt skriftmateriale, dvs.1-2 A4-sider. Papiret skal være ulinieret, og skriveredskabet skal være det foretrukne med hensyn til stregkarakter, blot må det ikke skjule trykket (som f.eks.en spritpen gør). Prøven skal være forsynet med underskrift (fordi den ofte er meget forskellig fra resten af skriften) og med oplysning om alder og køn. Indholdet af det skrevne er uden betydning, men det må ikke være afskrift,som kan medføre umotiverede brud på skrivebevægelsen. Eventuelle noter, kladdemateriale o .l. er et godt supplement.