Karakteranalyse nr 1

karakter1.JPG (79282 bytes)

Det karakteristiske ved skriften er, at den trods mange nuancer ikke virker uharmonisk. Karakterologisk vil det sige, at den skrivende er et alsidigt og differentieret menneske, ikke just robust, men stort set i rimelig balance.

De allerede omtalte helhedskendetegn påvirker tydningen af enkeltkendetegnene i overvejende positiv retning.

Blandt enkeltkendetegnene ser vi først på dominanterne: hurtig, uregelmæssig, højreskrå og god fordeling. Sammen med skriftens selvstændige former og gode forbindelser vidner de om, at den skrivende er velbegavet, at hun opfatter hurtigt og tænker, kombinerer og vurderer selvstændigt, men samtidig er åben for nye tanker. Også arbejdsmæssigt er hun hurtig uden at være forjaget og har en moden indstilling til arbejdsmæssige problemer.

Uregelmæssigheden, som ikke mindst findes i den skiftende bogstavstørrelse i mellemzonen, er udtryk for noget sjældent levende, der vidner om indtryks-modtagelighed og evnen til at se en sag fra flere sider, men er også tegn på, at selvfølelsen – trods den sikkerhed, der kommer til udtryk i de ofte store bogstaver – ikke er så stabil endda.

Den vibrerende uregelmæssighed i vidden, linieføringen og placeringen tyder på en sensibilitet, som ikke blot gør stemningslivet let påvirkeligt, men er også tegn på ømfindtlighed og irritabilitet. At hun lejlighedsvis kan være skrap og bestemt, viser de tilspidsede, trykstærke og udfarende t-streger og den slutbetoning, som nu og da ses i de store slutbogstaver.

Skriftens højrehældning i forbindelse med guirlander er tegn på god kontakt, indtryksmodtagelighed, medfølelse og forståelse, rettet mod omgivelserne. Det bekræftes yderligere af sluttråden, som er udtryk for indføling og lydhørhed over for andre, mens begyndelsesarkaderne taler om, at den skrivende er høflig og korrekt i sin optræden.

Yderligere findes der vinkler som bindingsform. De er ganske vist tegn på styrke og modstandskraft, men da de hovedsageligt er, hvad man betegner som "bløde vinkler", bekræfter de overvejende indtrykket af en god tilpasning til omgivelserne. Den blandede bindingsform er i denne skrift tegn på alsidighed .

Skriftens vidde veksler lidt, idet tendensen går mod tiltagende vidde ved ordenes slutning – og det betyder, at der i starten kan være et vist forbehold, som efterhånden mindskes og giver plads for en friere kontakt og selvudfoldelse.

Den gode rumfordeling viser, at den skrivende har æstetisk sans, organisationstalent, overblik samt sans for proportioner, at hun trods sin alsidighed har system i tingene, at hun kan planlægge og disponere med en passende blanding af flexibilitet og fasthed. De selvstændige bogstavsformer, forenklingerne og den magre overzone bekræfter, at hun kan tænke rationelt, har sans for det væsentlige og kan tænke konstruktivt. Skriftens usammenhængende steder viser, at hun også er i besiddelse af intuition og opfindsomhed. Underlængdebetoningen vidner om praktisk sans og opfindsomhed og sammen med de nøjagtige satte i-prikker er det tegn på samvittighedsfuldhed.

Sammenfattende kan man sige, at denne skrift hidrører fra et velbegavet og kultiveret menneske, som er i stand til at bruge sine gode evner på selvstændig vis i kreativt og praktisk arbejde.